Helene Tungelund/Sylfide

Den prisvindende frontperson i Sylfide, Helene Tungelund har, udover at være en fabelagtig sanger, harpenist og komponist,  i sin karriere bidraget til mange forskellige projekter, som har sat ord på temaer som klimasorg, femininitet og psykisk sårbarhed.

Helene er ikke bange for at italesætte tunge emner, og da vi kontaktede hende og spurgte om hun ville være med i vores projekt, lagde hun heller ikke skjul på ensomheden som en faktor som kvinde i musikbranchen.

Hvilke kvindelige musikere er du selv blevet inspireret af? 

”Min første kærlighed var Björk. Som teenager fandt jeg hende på cd-hylderne på mit lokale bibliotek. Jeg elsker hendes krøllede kunstneriske hjerne og kompromisløshed!

I dansk kontekst har jeg fulgt Julie Maria igennem hele hendes karriere og hun inspirerede mig til at skrive på dansk. Mit nyeste kunst-crush er den canadisk harpenist Sarah Pagé, som laver de vildeste elektroakustiske harpesoundscapes - hun har inspireret mig til at kaste mig ud i det og købe en masse pedaler!”

Hvad tror du der skal til, for at få flere kvinder ind i musikbranchen?

”Jeg tror det vigtigste vi kan gøre for at få flere kvinder og kønsminoriteter ind i branchen, er at have fokus på inkluderende professionelle fællesskaber. 

Min egen rejse gennem de kunstneriske uddannelsesinstitutioner har været præget af enorm ensomhed. Det kan være svært at finde sig tilrette i en meget mandsdomineret branche, hvor kvinder ofte lærer at være konkurrenter frem for sparringspartnere og kollegaer.” 

 

Karmen Rõivassepp

Karmen, som oprindeligt kommer fra Estland, er en uovertruffen sanger, dirigent og komponist. Hendes tekniske kunnen og mestring af forskellige stilarter, gør hendes musikalske profil og sangstemme helt speciel.

Da vi rakte ud til Karmen havde hun så meget på hjerte, at hun spurgte om hun måtte sende sit svar på engelsk. Hendes tanker kredser sig meget om unge-engagement og hvor hårde arbejdsvilkår der er i musikbranchen.

Hvilke kvindelige musikere er du selv blevet inspireret af?
There are so many wonderful people that have inspired me along the way! Women that instantly pop in my mind are Cecile McLorin Salvant, Gretchen Parlato, Carmen McRae, Ella Fitzgerald, Jill Scott, Laura Mvula. And some Estonian artists – Kadri Voorand, Maarja Nuut, Alfa Collective, Duo Ruut. 

Hvad tror du der skal til, for at få flere kvinder ind i musikbranchen?

“On the one hand we need to encourage youngsters to engage in music and introduce them to environments, where playing is fun and judgement-free. I guess the key is to realise already at a young age that becoming a musician is an option for everyone that’s into music. 

We should also strive for a better network and proper representation in the business. Things on that front are definitely improving with fx an international movement like keychange.eu that supports talented but underrepresented artists and also calls for different organisations to build for a better future. And also, one should realise that change is scary, but sometimes inevitable, so you might as well stop working against it and figure out how you can help to create as diverse business as possible. 

But my biggest issue is with the unsound work conditions – and this goes for any gender. Low income, insane work hours, uncertainty and the immense pressure that comes with managing your career isn’t quite an attractive job description. Top that with mental health issues and I cannot see why anyone in their right mind would choose a career in this specific branch ;) We need to strive for a culture where being a musician is considered equal to any other profession, where people don’t need to choose between their career or anything else that fulfills their life (family, living space, vacation..). And if we finally force that change, maybe that’s the key to getting more talented people to stick with the branch?”.

 

Kira skov 

Kira har vundet adskillelige priser for hendes musik og i sidste år gæstede hun 27B hvor hun spillede en både smuk, autentisk og rå intimkoncert, som tryllebandt publikum fra start til slut. Kira Skov er kendt fra blandt andet Kira & The Kindred Spirits og for hendes deltagelse i Toppen af Poppen i 2022.

Da vi kontaktede Kira, kunne hun berette om en lang række kvindelige artister, som har haft en positiv indflydelse på hendes egen musikalske karriere.

 

Hvilke kvindelige musikere er du selv blevet inspireret af?

”Jeg har fundet stor inspiration fra en bred vifte af musikere og genrer. Heriblandt kan jeg fremhæve flere kvinder som har været musikalske ledestjerner for mig.

Nina Simone, Billie Holiday, Janis Joplin, Alice Coltrane, Joni Mitchell, Aretha Franklin, Stevie Nicks, PJ Harvey, Patti Smith, Anne Linnet, Marianne Faithfull, Gillian Welch, Dolly Parton og Fiona Apple er blandt de mest betydningsfulde for mig.”

Hvad tror du der skal til, for at få flere kvinder ind i musikbranchen?

”Jeg synes det er svært at forcerer det her med at få flere kvinder til at spille musik.

Det må jo springe ud af en indre nødvendighed. For mig er der masser af kvindelige rollemodeller som jeg har kunne spejle mig, dengang jeg startede med at spille musik og frem til i dag. ”

Kira har tidligere fortolket sange af Billie Holiday, som hun fandt stor musikalsk inspiration i, i sine teenageår. Sangene kan findes på albummet ”Memories of Days Gone By”, hvor Kira’s rå og melankolske klang giver nyt liv til klassikere som “I’ll Be Seeing You”.

 

Sussie Bech

Som en vigtig sløjfe på vores interviews i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, er det vigtigt også at hylde kvinderne i egne rækker. Derfor skal vi i dag sende en kæmpe hyldest til Sussie Bech - projektleder og medstifter af TRIO.

Sussie er en kæmpe drivkraft og ildsjæl i vores lille jazzbiks, og det er meget tydeligt at mærke at hun især brænder for at få vores unge frivillige til at lykkes med deres projekter.

Da Sussie blev spurgt om hun ville være med i portrætserien, var det med en viden om at hun har meget på hjerte når det gælder ligestilling. Selvom Sussie ikke synes at det er jordens sejeste ting, at dele meninger offentligt, var Sussie stadig med på ideen - ganske enkelt fordi emnet i følge Sussie er vigtigt.

Hvilke kvindelige musikere er du selv blevet inspireret af, og hvorfor? 

“Jeg er ikke musiker og har dermed ikke musikere som direkte inspirationskilde. Men når det er sagt, så er det virkelig inspirerende at arbejde med mennesker, der er så dedikerede og vil deres musik så meget, at de lever med nogle af de værst tænkelige arbejdsforhold, for at komme ud med deres musik. Mærkelige arbejdstider, masser af transport, forskudte måltider og alligevel er de glade og nemme at arbejde sammen med.”

Hvad tror du der skal til, for at få flere kvinder ind i musikbranchen? 

“Et ændret kvindesyn med gensidig respekt som grundlag for ligeværdige samarbejder både på, foran og bag scenen. Man kan snakke længe om sexisme, fordomme og alt mulig andet men helt grundlæggende tror jeg at det handler om, at vi skal justere vores menneskesyn. Jeg tror på samarbejde, inklusion og fællesskaber frem for konkurrence og hvis vi øver os på at møde hinanden med åbenhed og respekt uanset køn, alder, farve eller religion, så bliver verden og dermed musikbranchen et bedre sted for os alle. “

 

Læs mere om diversitet I musikbranchen:

KODAs kønsstatisik 2023: https://www.koda.dk/media/225632/kodas-kønsstatistik-2023.pdf

”Hvorfor er der så få kvinder i musikken”, Analyse & Tal 2022: https://www.ogtal.dk/cases/hvorfor-er-der-saa-kvinder-i-musikken